logo

Hvad er en doula? Hvordan vælger du den rette

Få tryghed og nærvær med en doula – din personlige støtte gennem graviditetens & fødslens overgang. Læs om doulaens rolle, fordele og hvordan du vælger den rette for dig.

👉 “Flere og flere gravide vælger at have en doula med til sin fødsel – men hvorfor? Måske fordi dét at have kontinuerlig og genkendelig støtte under sin fødsel, giver bedre vilkår for en positiv fødselsoplevelse."

I dette indlæg får du svar på: Hvorfor have en doula med til sin fødsel? Hvad er en doula? Og hvordan vælger du den rette?

Hvorfor vælge en doula?

I det danske sundhedssystem, får du jo alt i forbindelse med graviditet og fødsel, gratis! Men tryghed, genkendelighed, tid, ro, nærvær og mere ejerskab over din fødsel, er netop hvad en doula kontinuerligt bidrager med, som det offentlige sjældent kan. Dette siger en hel del om, hvorfor flere og flere kvinder vælger at føde med en doula.

Vi har et yderst politisk sundhedssystem og det er ikke designet til at understøtte kvinders ret og autonomi, men er designet til at understøtte sig selv og have ryggen fri. For at systemet kan det, er det nødt til at sætte kvinder/fødsler i kasser og underligge dem en masse retningslinjer - nogle kvinder er selvfølgelig heldige at passe ind i netop de kasser. Mange er ikke.

Din fødselsoplevelse er i udgangspunktet “underordnet” - det handler om at få et levende barn ud og en mor i patologisk god behold. Jeg taler selvfølgelig ikke om de enkelte jordemødre som arbejder indenfor systemet. Men om den overordnede måde, som systemet er bygget op på og de retningslinjer, anbefalinger og procedurer som jordemødrene er underlagt at pådutte kvinderne.

Jeg oplever en stigende tendens til at medikalisere og igangsætte fødsler, der i udgangspunktet er ukomplicerede. Hvor muligheder/interventioner/valg ofte bliver præsenteret som noget vi ikke føler, vi har mulighed for at sige “nej tak” til. Hvor forebyggende procedurer udføres i flæng og ender med at starte hele møllen af indgreb....og vidste du i øvrigt, at i Danmark igangsættes der flere fødsler, end i vores nabolande?

Derfor vælger flere kvinder og par en doula til, da dette bl.a. kan:

  • Skabe et overblik og et mere nuanceret billede af dine muligheder og rettigheder
  • Styrke din egen intuition og autonomi
  • Gøre at du og dine behov bliver hørt, set og imødekommet
  • Give dig og din fødepartner konkrete værktøjer til fødslen
  • Optimere dine vilkår og rammer for en positiv fødselsoplevelse

Hvad er en doula?

Ordet “doula” er græsk og betyder tjenerinde. “Mothering the mother” er et kendt og smukt udtryk omkring doula’er og deres arbejde. Med andre ord, handler en doulas arbejde om at sikre de bedste vilkår for hende som er gravid, hendes fødepartner og deres barn igennem graviditet, fødsel og efter fødslen. En doula er en omsorgsperson som yder den kommende nye familie mental, følelsesmæssig og konkret støtte, sådan så de kan opnå den fødsel de ønsker, da doulaen typisk ender med at kende familien ret godt.

Hun er gennem sin nærværende tilstedeværelse og ofte brede viden om graviditet & fødsel, med til at skabe genkendelighed, kontinuerlig tryghed, ro og nærvær for familien. Derudover støtter hun dem i de valg, de ønsker at tage undervejs - uanset om det er en fødsel via. kejsersnit, en vaginal fødsel på hospitalet, en hjemmefødsel eller en fri-fødsel (fødsel uden en jordemoder tilstede). Doula’er kan også kaldes for fødselsterapeuter, fødselshjælpere eller birthworkere og er uddannet til:

  • At varetage samtaler
  • At varetage fødselsforberedelse (ofte også ammeforberedelse)
  • At yde støtte og omsorg
  • At give dig og din fødepartner værktøjer til at komme godt igennem fødslen, sammen
  • At tilgå dig som gravid kropsligt gennem fx. yoga, rebozo, akupressur/akupunktur eller massage
  • At støtte og hjælpe dig, i de valg du ønsker ift. din fødsel
  • At vise dig alternativer til systemets tibud, ved behov, og nuancere den information du modtager
  • Og meget, meget mere!

Doula'en er IKKE medicinsk uddannet og hun kan derfor ikke varetage en jordemoders opgaver eller ansvar, da jordemoderen har det medicinske ansvar for fødslen.

Hvordan vælger du den rette doula?

Ligesom at alle familier, mødre, gravide, fædre og børn er forskellige, er doula’er det selvfølgelig også. Derfor er det selvfølgelig, først og fremmest, vigtigt at have god kemi med den doula du vælger, hvor du føler dig hørt, set og tryg.

Dernæst, kommer et andet vigtigt aspekt: hendes filosofi, værdier og tilgang til graviditet og fødsel

Med dette mener jeg, at du bør have nogenlunde samme tilgang til graviditet og fødsel, som din doula. Nogle doula’er ved virkelig meget om at støtte kvinder i fri-fødsler, nogle ved meget om at støtte i fødsel via. kejsersnit, nogle er holistiske, nogle er fødselsaktivistiske og nogle ved virkelig meget om homøopati eller alternative behandlingsmetoder.

Her får du nogle gode spørgsmål, du kan stille din (måske) kommende doula, inden du vælger:

Jeg kæmper for flere positive fødselsoplevelser, færre traumatiserede kvinder og en mere holistisk og kvindecentreret tilgang til graviditet og fødsel. Ønsker du at læse mere om mig og hvad jeg tilbyder, så hop ind på min hjemmeside her.

💜 Kærligst Doula, Camilla Holsted