Handelsbetingelser for Fødeklar v/ Camilla Holsted - en del af Mental Ro
§ 1 Generelt
Fødeklar v/ Camilla Holsted - en del af Mental Ro
Frederiksbro Allè 104
3400 Hillerød
CVR. NR.: 40973893
camilla@fodeklar.dk
+45 22594903
Fødeklar.dk er en del af Mental Ro og vil herunder blive nævnt ??
§2 Ydelser og min rolle
Fødeklar tilbyder følgende yderlser:
- Fødselsstøtte med doula, forløb
- Personlig fødselsforberedelse
- Gravidbehandling med rebozo massage
- Fødselsmodning
- Ammeforberedelse og ammevejledning
- Træning for gravide på bootcamps
Camilla Holsted erstatter ikke en jordemoder, obstetriker eller læge og udfører ikke kliniske opgaver, undersøgelser eller medicinske beslutninger. Der gives ej heller medicinske råd.
Camilla Holsted arbejder kvindecentreret og understøtter dine rettigheder om informeret samtykke, autonomi og ret til at tage bevidste til- og fravalg i mødet med sundhedsvæsenet. Du kan altid sige nej til de øvelser, teknikker og forslag Camilla måtte komme med.
§3 Booking, afbud og udeblivelse
OBS! Alle samtaler og informationer fra sessioner, besøg og fødsel er underlagt tavshedspligt.
Booking
Når du booker en ydelse eller et forløb, vil det altid skulle bekræftes pr. e-mail før en ydelse eller et forløb er endeligt booket.
Du vil modtage en faktura senest 3 dage inden den aftalte ydelse (herunder en session eller behandling) samt inden opstarten af et forløb.
Når du tilmelder dig på et bootcamp-hold, er pladsen endeligt din, når betalingen er modtaget.
Afbud og udeblivelse
Ydelser:
- Ved afbud til ydelser som sker mindre end 24 timer før, hvor du som gravid er før uge 37+0, opkræves der 50% af ydelsens pris.
- Ved afbud til ydelser som sker mindre end 24 timer før, hvor du som gravid er efter uge 37+0, opkræves der 30% af ydelsens pris.
- Ved udeblivelse opkræves 100% af ydelsen.
Fødselsforberedelse:
- Afbud til en fødselsforberedende session skal ske senest 24 timer inden sessionens start.
- Ved afbud mindre end 24 timer før, opkræves et ombooking-gebyr på 250 kr. og vi finder herefter en ny dato.
- Ved udeblivelse opkræves 100% af prisen
Træning for gravide:
- Afbud til en træningssession på bootcamp, er en tabt session
- Din tilmelding er bindende ved modtaget betaling og refunderes ikke. Din plads kan overdrages til en anden deltager efter aftale.
- Hvis Camilla aflyser et hold, flyttes holdet til en ny dato uden omkostninger. Hvis Camilla aflyser alle holdene i bootcampen (fx. grundet længerevarende sygdom) får alle deltagere fuld refusion.
Fødselsstøtte:
- Afbud til en eller flere forberedende sessioner skal ske senest 24 timer inden, sessionens start. Ved afbud mindre end 24 timer før, opkræves et ombooking-gebyr på 250 kr. og vi finder herefter en ny dato.
- Det fulde beløb af forløbet opkræves stadig, selvom der skulle ende med at være sessioner som gik tabt (fx. grundet fødsel).
- Ved pludseligt fravalg af Camilla til selve fødslen eller hvis hun ikke når frem i tide (fx. grundet hurtig fødsel, vejr- eller trafikforhold eller anden force majeure), vil der stadig opkræves fuldt beløb for forløbet.
- Går du i fødsel før “på kald perioden” vil Camilla gøre hvad hun kan, for at nå med til fødslen. Kan dette ikke lade sig gøre, opkræves det fulde beløb stadig
§4 Priser & Rabat
-
Alle priser er i danske kroner (DKK), inkl. moms. Fødeklar forbeholder sig retten til at foretage prisændringer.
-
Betaling for fødselsstøtte-forløb kan deles op i rater – rente- og gebyrfrit. Specifikke betalingsplaner aftales individuelt ved booking. Der betales altid en del af det fulde beløb ved booking og bekræftelse på forløbet, som fungerer som et depositum og tilbagebetales ikke.
-
Der gives 15% rabat på nr. 2 behandling hvis der bookes 2 gravidbehandlinger eller 2 fødselsmodninger på én gang. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter f.eks. dem ifb. med bootcamp eller fødselsstøtte med doula.
§5 Transportomkostninger
-
Camilla er udekørende og dækker Hillerød, Nordsjælland og Københavnsområdet. De første 15 km er inkluderet i ydelsens eller forløbets pris. Transportomkostninger vil blive tillagt på kørsel som er længere væk end 15 km fra Frederiksbro Allè 104, 3400 Hillerød.
-
Transportgebyret ligger på 5 kr. pr. km. tur/retur udover de 15 km. Transportgebyret vil blive pålagt, uagtet hvilken ydelse Camilla skal køre til - herunder gælder også kørsel til fødsel.
-
Kørsel til fødsel som ikke er på Nordsjællands Hospital eller til en hjemmefødsel mere end 15 km fra Frederiksbro Allé 104, 3400 Hillerød, vil blive pålagt transportomkostninger som er tilknyttet offentlig transport eller taxa.
-
Taxa bruges kun i akutte tilfælde, og her vil tillægget være afhængig af tidspunkt på døgnet og taxaselskabets takst. Eventuelle transporttillæg vil blive opkrævet senest 7 dage efter fødslen.
§6 Betalingsbetingelser
-
Alle fakturaer skal betales indenfor 3 dage fra modtagelse pr. e-mail. Fakturaen fungerer som kvittering. Ved overskredet forfaldsdato sendes en påmindelse. Ved overskredet forfaldsdato med 5 dage, pålægges et rykkergebyr på 100 DKK.
-
Betaling kan ske via bankoverførsel eller kontant. Ved betaling bekræfter du samtidigt Fødeklars handelsbetingelser og persondatapolitik (§ 8).
-
For fødselsstøtte-forløbene med ratebetaling, betales altid en del af det fulde beløb ved booking og bekræftelse på forløbet. Dette fungerer som et depositum og tilbagebetales ikke. Den sidste rate skal være betalt senest i graviditetens uge 37+0.
§7 Ansvar og garanti
-
Når du indgår i et fødselsstøtte-forløb med Fødeklar, kan Camilla ikke garantere et bestemt udfald af fødslen eller et bestemt fødselsforløb. Camilla kan ikke erstatte eller varetage en jordemoders opgaver eller ansvar, og kan derfor, uanset hvordan fødslen forløber, ikke holdes til ansvar for dens forløb eller udfald.
-
Ønsker du at føde uden støtte fra en jordemoder (fri-fødsel), vil Camilla stadig deltage i fødslen, men hun kan ikke erstatte eller varetage en jordemoders opgaver eller ansvar, for fødslens forløb – hverken medicinsk eller juridisk. Det vil være på eget ansvar, og hendes rolle vil være den samme som hvis en jordemoder var til stede.
Camilla står ligeledes ikke til ansvar for nogle former for udfald, hvis du skulle stå i en situation, hvor du ikke vil tage imod behandling/overflytning eller lignende, imod givent råd fra jordemoder eller fødselslæge. -
Ved en fødselsmodnende behandling, kan Camilla ikke garantere, at du går i fødsel i nærtstående fremtid. Den fødselsmodnende behandling er en kropsbehandling, hvor vi understøtter kroppens egen modningsproces.
-
Når du træner hos Fødeklar, er det på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i en helbredsmæssig tilstand der tillader træning, samt er ansvarlig for at lytte til egen krop.
-
Du har ikke 2 års reklamationsret, da der er tale om tjenesteydelser. Derfor bedes du straks kontakte Camilla, hvis du oplever problemer/mangler.
§8 Rettigheder og copyright
- Alt skriftligt materiale, øvelsesark, lydfiler, kompendier og digitale produkter er beskyttet af ophavsret.
- Kopiering, deling og kommerciel brug er ikke tilladt, uden skriftlig tilladelse fra Camilla
§9 Fortrydelsesret
-
Der er som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb af ydelser online.
-
Fortrydelsesretten bortfalder, hvis ydelsen påbegyndes indenfor de første 14 dage fra bekræftelsestidspunktet.
-
Har du betalt for et forløb, som først starter op om mere end 14 dage fra den dag du modtager faktura via e-mail, kan du fortryde købet senest 14 dage inden opstartsdatoen.
-
Det vil være muligt at få beløbet refunderet, indtil 14 dage inden første aftalte session. Fra 14 dage inden første aftale er tilmelding og betaling bindende.
§9 Persondatapolitik
For at du kan oprette dig som kunde, har Fødeklar brug for følgende oplysninger om dig:
- Navn
- Adresse
- Telefon nr.
Fødeklar foretager registreringen af dine personoplysninger, for at kunne levere en tjenesteydelse til dig. Når oplysningerne er registreret hos Fødeklar, vil de blive slettet 5 år efter endt samarbejde, da bogføringsloven kræver, at oplysninger om regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år.
Du kan til enhver tid få indsigt i hvilke oplysninger Fødeklar har om dig. Dine personlige oplysninger videregives ikke til nogen anden eller tredje part.
§10 Cookies
Analyse og statistiske cookies giver os mulighed for at måle besøgende trafik og se trafikkilder ved at indsamle information i datasæt. De hjælper os også med at forstå, hvilke produkter og handlinger der er mere populære end andre.
Cookies for marketing og retargeting sættes normalt af vores marketing- og reklamepartnere. De kan bruges af dem til at opbygge en profil af din interesse og senere vise dig relevante annoncer. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve målrettede annoncer til dine interesser.