Frederiksbro Allè 104, 4.TV
3400 Hillerød
FAQS
Find svar på dine spørgsmål om mine forløb med fødselsstøtte, mine ydelser samt fødselsforberedelse.
En doula/fødselshjælper er en omsorgsperson som yder den kommende nye familie mental, følelsesmæssig og konkret støtte, sådan så de kan opnå den fødsel de ønsker. Dette inkluderer bl.a. fødselsforberedelse, åndedrætssteknikker, mindfulness, rebozo massage samt støtte til at kunne træffe informerede og bevidste valg i sin graviditet og fødsel.
Ordet “doula” er græsk og betyder tjenerinde. “Mothering the mother” er et kendt og smukt udtryk omkring doula’er og deres arbejde - altså, “at være mor for moderen”. Med andre ord, så handler en doulas arbejde om at sikre de bedste vilkår for hende som er gravid, hendes fødepartner og deres barn igennem graviditet, fødsel og post partum. Doulaen er gennem sin nærværende tilstedeværelse og ofte breden viden om graviditet & fødsel med til at skabe genkendelighed, kontinuerlig tryghed, ro og nærvær for familien. Derudover støtter hun dem i de valg, de ønsker at tage undervejs - uanset om det er en fødsel via. kejsersnit, en vaginal fødsel på hospitalet eller en hjemmefødsel.
Tryghed, genkendelighed, ro, nærvær og mere ejerskab over din fødsel. Dette er alle ord som fortæller noget om, hvorfor flere og flere vælger at føde med en doula. Det er også ord, som dækker over mine fødselsstøtte med doula forløb. Måske har du en tidligere svær fødsel i bagagen, er nervøs for fødslen eller ønsker støtte til at kunne lade dig guide og vejlede gennem graviditeten og fødslen, mere indefra end udefra. Jeg har nemlig en kvindecentreret tilgang og tror på, at du allerede godt ved hvad der rigtigt for dig i din graviditet og i din fødsel - dette støtter jeg dig i at stå ved. Om det er en planlagt kejsersnitfødsel, en hospitalsfødsel, en hjemmefødsel eller en fri-fødsel. Du får også dybdegående fødselsforberedelse, fødepartner-værktøjer samt kontakt til kroppen og din baby.
Fødselsforberedelse ved mig er en kombination af teoretisk undervisning og praktiske øvelser. Jeg går op i at lave fødselsforberedelse gennem kroppen, hvor kroppen er omdrejningspunktet for hvad der giver mening at forybe sig i og hvad der kalder på dig ift. fødslen. Dette kan omfatte åndedrætsteknikker, mindfulness-teknikker, udarbejdelse af fødeplan, kejsernitfødsel, dine rettigheder og informeret samtykke i systemet samt tilknytning & forbindelse til din krop og baby. Jeg gør også en hel del ud af at fylde din fødepartners værktøjskasse med strategier og hands-on teknikker/metoder, til at støtte dig som fødende under fødslen.
Fødselsforberedelse gør en forskel. Det kan være en god idé at forberede sig til sin fødsel, da en fødsel både er en stor og vigtig livsbegivenhed - de fleste forbereder sig også på fx. et bryllup eller et huskøb, så hvorfor ikke også prioritere sin fødsel? En fødsel er altid ukendt land, at befinde sig i - også selvom man har født før - og godt nok ved kroppens biolgi præcis hvordan den skal føde. Men kroppens biologi er ikke vant til at være i udefrastyret system, som forstyrrer fødslens fysiologi i så høj grad, som jeg mener at vores sundhedssystem gør i dag. Fødselsforberedelse, hvad end det betyder for dig og jer, giver rigtigt god mening. Om ikke andet, så giver det dig en mulighed for at tage ejerskab og tage din fødsel hjem hos dig selv.
Fødselsforberedelse generelt, varierer alt efter hvor du vælger at tage det henne. Hos mig, dykker vi først og fremmest ned i de temaer som fylder hos dig/jer i graviditeten og i forbindelse med fødslen. De temaer kan du få et overblik over under menu-punktet "fødselsforberdelse" og ellers spørg gerne hvis et tema eller emne du ønsker, ikke fremgår. Derudover foregår sessionerne hjemme ved dig/jer, da jeg er udekørende og ellers online.
Det er en god idé at starte med fødselsforberedelse omkring andet trimester, for at give dig selv og din fødepartner tid til at forberede dig/jer mentalt og fysisk til fødslen. De praktiske øvelser er en god idé at få indøvet og integreret i kroppen, så teknikkerne ikke er ukendte for dig, når fødslen starter. Derudover giver det også god refleksionstid til at overveje, hvilke behov og ønsker du/I har.
Det vil altid være individuelt hvad din krop kan og hvad dens udgangspunkt er, når du starter. Men det anbefales iflg. Sundhedsstyrelsen at træne moderat aerob træning (konditionstræning), i min. 30 minutter om dagen samt at styrketræning også er en del af den daglige fysiske aktivitet. Men i min optik tæller al bevægelse, og det er i udgangspunktet ikke farligt at hverken styrketræne eller løbe. Det vigtigste er at, du synes det er sjovt og rent faktisk får trænet. Undgå dog træning/sport, der involverer risiko for stød, slag eller fald fx. kontakt sport, ridning eller skøjter/ski. *1 [Se sundhedsstyrelsens anbefalinger her](https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/Gravide)
Ja, det er generelt meget sikkert at træne under graviditeten og flere studier viser, at når gravide er fysisk aktive, er det godt for både mor og barn. På min bootcamp og med mig som personlig træner, er træningen hensynstagende til den gravide krop og altid tilpasset din individuelle situation og krop. Du bliver løbende opfordret til at mærke efter i din krop og kan derfor selv justerer intensiteten undervejs. Konsultér evt. din læge eller jordemoder hvis du er i tvivl om, hvordan du må træne med netop dine forudsætninger.
Ja. Når du træner som gravid, hjælper du kroppen med at forbedre din udholdenhed og kropsbevidsthed, hvilket er essentielt når den gennemgår en graviditet og skal igennem en fødsel. Fysisk forberedelse gennem beævgelse og træning, kan derfor være rigtigt godt. Derudover beskytter du din krop, dine led og dit bækken ved at styrke kroppens muskulatur - og en stærk krop, kan være med til at mindske graviditetsgener. Ifølge sundhedsstyrelsen nedsætter træning derudover risikoen for svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk, stor vægtøgning samt graviditetbetinget sukkersyge *2. Konsultér evt. din læge eller jordemoder hvis du er i tvivl om, hvordan du må træne med netop dine forudsætninger. *2 [Se sundhedsstyrelsens anbefalinger her](https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/Gravide)
Det anbefales generelt at undgå øvelser/sportsgrene der involverer risiko for stød, slag eller fald fx. kontakt sport, ridning eller skøjter/ski. Det anbefales i særlige tilfælde at holde igen med graviditetstræning eller slet ikke at træne i graviditeten. De tilfælde vil være hvis du eller din baby er i en tilstand eller har en lidelse som indikerer, at træningen kan gøre mere skade end gavn. Man kan se på relative indikationer og absolutte indikationer. - Eksempler på relativ indikation: mild hjerte- og luftvejssygdomme, spiseforstyrrelse eller forliggende moderkage efter uge 28 - Eksempler på absolut indikation: hjerte- eller luftvejssygdomme, vasa prævia, væksthæmmet foster (Intrauterine Growth Retardation) eller cervixinsuffiens
Betalingen foregår via bankoverførsel eller kontant. Alle priser er inklusive moms. Fødselsstøtte med doula kan betales i rater. Dog skal der altid betales en del af det fulde beløb ved forløbets start.
Afbud skal ske senest 24 timer før en planlagt session eller ydelse. Se yderligere sepcifiktationer om afbudspolitik på mine handelsbetingelser her.
Alle personlige oplysninger behandles fortroligt efter aktuelle GDPR-regler og vil ikke blive delt med tredjeparter uden dit samtykke.