Gravidbehandling med Rebozo
En gravidbehandling med rebozo er en kropsbehandling, som benytter sig af en blid massage via. et rebozo-tørklæde. Massageteknikken er baseret på nænsomme, rytmiske rystelser og bevægelser, som skabes i den gravides krop med det specialvævede tørklæde.
Denne behandling er for dig, som ønsker en stund med egenomsorg og velvære, hvor du mærker ind i forbindelsen til din krop og din baby. Derudover giver det rigtigt god mening for dig, som i din graviditet oplever:
- Bækken- eller lændegener
- Uro i ben
- Ødemer (væske) i kroppen
- Ønsker en rolig stund, hvor der kun er fokus på dig, din krop og din baby
Hvorfor Rebozo-massage?
Rebozo er en blid massageteknik som stammer fra Mellemamerika og som bruges af mexicanske jordemødre. Rebozo betyder “sjal” på spansk og bruges til at støtte kroppen under graviditeten, fødslen og efter fødslen. Massagens rytmiske bevægelser & rystelser synker dybt ind i vævet og virker afspændende og beroligende for nervesystemet. Under graviditeten, kan rebozo-massage lindre ømme muskler & bindevæv samt spændinger i vævet, og samtidigt optimere babys mulighed for at indstille sig mest fordelagtigt i bækkenet.
En gravidbehandling med rebozo indeholder:
- En kort indledende samtale, hvor vi taler om hvad der fylder i din graviditet og krop, lige nu
- Rebozo-massage
- Afspændende manuel behandling af dit væv & blid massage
- En afsluttende visualisering
- Evt. venepumpeterapi, hvis dette ønskes
Jeg bruger rebozoen til blidt at ryste, vugge og strække de forskellige områder af din krop og dit væv, så eventuelle spændinger og gener kan løsnes omkring bækkenområdet, livmoderen, lænden og hofterne.
Priser og varighed for Rebozo
Varighed: 55 min.
Pris: 600 DKK
Book 2 behandlinger og få 15% rabat på den anden behandling.
Partner oplæring i rebozo teknik
Under fødslen, kan rebozo massage være et brugbart værktøj for din fødepartner til at understøtte dig i fødselsarbejdet. Det styrker jer som team og vil være ét af de områder, hvor fødepartneren har en oplagt mulighed for at påtage sig sine 50% af medansvaret for fødselsoplevelsen (reference fra fødecirklen). Derudover er det for mange en fed følelse, at kunne være aktivt med under fødslen.
En session med oplæring af partner i rebozo-teknik, indeholder:
- En kort indledende samtale, hvor vi taler om hvad der fylder for jer begge, i forhold til graviditeten, lige nu, samt hvad der har ført jer til beslutningen om at blive oplært i rebozo-teknik
- Intro til rebozo teknik
- Oplæring i 3 rebozo teknikker
Varighed: 80 min
Din investering: 800 DKK
Jeg er udkørende, og kommer derfor hjem til dig/jer indenfor en radius af 15km, fra Hillerød centrum. Bor du/I længere væk, pålægges et transportgebyr på 5 kr./km tur/retur, som aftales ved booking.